23948sdkhjf

Trendsales solgt

Mandag blev Trendsales solgt til det schweiziske mediehus Tamedia. Fremtiden byder på store planer for vækst for Trendsales.
88 procent af den danske internetvirksomhed Trendsales, der lever af, at dets brugere sælger brugt tøj på nettet, er solgt til det schweiziske mediehus Tamedia.

Trendsales går med store planer for fremtidig vækst i vesten. Hos Trendsales ønskede man en partner, som forstår Trendsales visioner. Det skriver epn.dk.

- Det vigtige har været at bibeholde vores strategi og vores vision og finde en partner, der giver os mulighed for at blive større og bedre, men på vores vilkår. Vi vil selv bestemme, hvilke lande vi åbner op i, siger administrerende direktør i Trendsales, Rasmus Goth Engel.

Trendsales har planer om at åbner for salg i Norge, Sverige og Schweiz. I Norge skal markedet være så stort som i Danmark om 18 måneder. Hvis alt går efter planen, skal det samme tage 24 måneder for Sverige og 3 år for Schweiz.

Flere møbler
- Lige nu er vores hovedmarked tøj, hvor kvindetøj står for 60 pct og børnetøj 30 pct. Vi ser gerne, at møbler og boligtilbehør kommer til at udgøre en større andel. Det ser jeg som en reel vækstmulighed, da det i forvejen ofte er kvinder, der bestemmer, hvordan hjemmet skal se ud, siger Rasmus Goth Engel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079